Buddhismen

For 2500 år siden begyndte en Indisk prins ved navn Siddhartha Gautama at stille sig selv spørgsmål vedrørende livet. På trods af at skæbnen havde givet ham et liv i et palads, omgivet af alt hvad hjertet kunne begære af nydelser, var han ikke desto mindre optaget af at vi alle bliver gamle og syge, for til sidst at dø. Han følte at et liv optaget af nydelse er meningsløst og brød derfor med sin luksustilværelse for at forsøge at finde en dybere mening med livet.

Han begyndte et liv i askese og studerede hos flere af datidens meditationsmestre. Selvom han lærte noget meget vigtigt af dem alle, opdagede han at en afholdende livsstil og det blot at underordne sig et sæt religiøse regler ikke løste de problemstillinger han stod over for. Til sidst satte han sig ned alene under et træ for at meditere og svor at han ikke ville rejse sig, før han havde gennemskuet det vi i populær tale kalder eksistensen og derved have opnået fuld realisation.

At opdage det vågne sind
Buddha opdagede og lærte sine tilhørere at vores oplevelse af livet altid er omgærdet af forvirring og tilbagevendende smertefulde tilstande, tilvejebragt af at vi har knyttet os til en fornemmelse af et selv. Neden under vores forvirring findes et oplyst sind, som altid er til stede i os alle, blot som en tilsløret uafdækket størrelse. Dette er kendt som Oplysning. Set ud fra en buddhistisk synsvinkel, drejer spiritualitet sig ikke om at opnå en himmelsk tilstand, men om at arbejde i dybden med grundlaget for vores eksistens, hvilket vil sige vores sind og vores forvirring. Herigennem kan vi skære igennem og afdække den visdom der altid er til stede i os. Dette gøres ved hjælp af meditation. Man kan sige at hele den buddhistiske vej er grundlagt på opdagelsen af egoløshed og den modning og indsigt der udspringer heraf.

Buddhismens tre fartøjer
Inden for Shambhalasamfundet praktiserer og studerer vi dén buddhistiske undervisning som stammer fra den Tibetanske tradition. Her beskrives vejen som tre "befordringsmidler" eller veje: Hinayana, Mahayana og Vajrayana.

Hinayana; der bogstaveligt talt betyder "den lille eller mindre" vej, er starten for enhver der vil studere og praktisere buddhisme. Dog vil det være mere præcist at sige den "smalle vej". Grunden til at Hinayana er smal eller snæver er at vi i starten af vores rejse behøver en del disciplin for at tæmme sindet og forankre det, så dets hastighed og forvirring bliver mindre, hvorved det kan falde til ro.
I Hinayana arbejder vi direkte med vores liv og vores sind på en meget enkel måde. Vi opdager at lige meget hvad vi oplever, om det er godt eller dårligt, positivt eller negativt, er til at arbejde med og "tæmme". Hinayana´s ideal er individets befrielse, kendt som Nirvana. Det er en almindelig kendt og fejlagtig antagelse i vesten, at Buddhismen udelukkende består af Hinayanavejen og at den kun drejer sig om at undslippe Samsaras elendighed og opnå Nirvana.

Mahayana eller "Den store vej" går videre end Hinayana´s ideal om individuel befrielse alene. Dens mål er intet mindre end alle sansende væseners fuldstændige befrielse, hvilket vil sige at alt og alle er inkluderet i Mahayana´s endeløse vision. Mahayanas vigtigste disciplin er at sætte andre før sig selv og hjælpe andre. Denne holdning og praksis har ikke sit udspring i selvfornægtelse og martyrium, men snarere i en oprigtig varme og medfølelse for andre, hvilket er et resultat af Hinayanas disciplin og meditation.

Vajrayana også kendt som tantra, er det tredje fartøj. Vajrayana kan oversættes som diamantvejen eller den udestruerbare vej. Ideen om u-nedbrydelighed er at vi opdager den uomtvistelige og ukrænkelige vågenhed, der er vores egen iboende vågne sindstilstand eller vajra natur, og som gennemtrænger og giver kraft til hele vores eksistens. Vajrayana er en fortsættelse af de to foregående veje, for uden en grundig træning i Hinayanas og Mahayanas discipliner, er det frugtesløst at begive sig ud på Vajrayana´s tantriske vej.

Et unikt uddrag om Buddhas liv, forfattet af Shambhala International´s grundlægger, Chøgyam Trungpa Rinpoche, kan læses her.